19. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/WolfBlur/">WolfBlur</a> / Pixabay

Arkivfoto: WolfBlur / Pixabay

Det er ikke kun fartbøller og spritbilister politiet fanger på motorvejen.

Torsdag eftermiddag klokken 14.10 fik politiet en anmeldelse om, at nogle heste gik rundt på motorvejen, hvor en lastbilchauffør pludseligt måtte undvige for ikke at påkøre hestene. De løb efterfølgende ind på en nærliggende mark uden indhegning.

Politiet kørte kørte straks strækningen igennem, men fandt ingen heste.

En knap en halv time senere fik politiet atter en henvendelse om løse heste på motorvejen. Denne gang lykkedes det politiet at indfange hestene og få dem væk fra vejen, så ejeren – en 56-årig kvinde fra Vipperød – kunne tage vare på dem.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der ikke skete nogen uheld som følge af hestenes færden på motorvejen.