25-årig anholdt for narkokørsel – nu har politiet beslaglagt hans bil

Foto: Rigspolitiet.


En 25-årig mand fra Svinninge blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

Manden blev standset af politiet på Hovedgaden i Svinninge kl. 14.35, da han kom kørende i en personbil, som han slette ikke måtte køre i, da han ikke har nogen førerret.

Politiet mistænkte ham for at være påvirket af hash under kørslen og derfor fik den 25-årige udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for euforiserende stoffer.

Da den 25-årige to gange tidligere i år er blevet afsløret i at køre bil trods manglende førerret og desuden har en verserende sag om narkokørsel, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation.

Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret, og han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Denne artikel er publiceret den 25. august 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply