Spritbilist endte i grøften

Arkivfoto: Rolf Larsen.


En 25-årig mand fra Ringsted var søndag eftermiddag kort før klokken 13.30 ude for et solouheld på Bonderupvej ved St. Merløse.

Manden kom kørende i en personbil, da han mistede herredømmet over bilen og kørte i grøften.

Mens den 25-årige slap uskadt, så skete der mindre materiel skade på bilen til følge.

Da politiet kom frem til stedet, måtte den 25-årige blæse i alkometeret og det afslørede, at han var påvirket af spiritus. Han blev derfor anholdt og fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere for alkohol.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, oplyser politiet.

Denne artikel er publiceret den 31. juli 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply