Jyderup: Indbrud i SuperBrugsen

Foto: Rigspolitiet.

Lokalpolitiet i Holbæk søger vidner efter et indbrud i SuperBrugsen på Nyvej i Jyderup.

Indbruddet skete klokken 01.39 natten til mandag.

En butiksrude var blevet knust og derefter blev der stjålet et ukendt antal pakker cigaretter fra butikken-

Politiet har sikret sig videoovervågningen fra forretningen.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i og omkring supermarkedet på gerningstidspunktet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Denne artikel er publiceret den 31. juli 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply