19. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Lørdag aften skrev vi, at to mænd fra Holbæk var kommet op at slås på Vig Festival. Det viser sig nu, at de to mænd ikke er fra Holbæk.

Oplysningerne om de to mænds hjemkommuner kom fra Midt- og Vestsjællands Politi. Men i dag har politiet korrigeret oplysningerne. Således kommer den 50-årig mand, som blev anholdt og sigtet for vold fra Jerslev Sjælland og det 51-årige offer er retteligt fra Grevinge.

Vi skal beklage, at vi i første omgang fik skrevet, at de var fra Holbæk.

Den 51-årige afgik i øvrigt ved døden i dag kl. 11.20 uden at være kommet til bevidsthed.

Den 50-årige blev søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk og varetægtsfængslet til den 25. juli. Han nægter vold, men erkender, at have skubbet den 51-årige.

De to mænd kendte hinanden og var sammen til fest.