23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Onsdag formiddag var der musik og sang på Murerpladsen i Holbæk med Monique.

Lidt forsinket trådte Monique op på den lille scene, for sammen med sin korsanger og guitarist at underholde de mange fremmødte børn og voksne. At hun var forsinket var der vist ikke mange der lagde mærke til, for vejret viste sig fra sin gode side og børnene løb rundt og legede.

Med dans og fagter sang og legede Monique sig igennem en lang række populære danske børnesange som Mariehønen Evigglad og Jeg er en lille undulat.

Det blev også til egne sange og så fortalte Monique om sin App til iPhone og iPad ‘Moniques Verden’ som er fyldt med en masse videoer af nogle af alle de kendte, og mest elskede børnesange, samt eventyr og historier. Appen er gratis og kan hentes i Apple’s appstore.

This slideshow requires JavaScript.