29. marts 2024

Skt. Hans bål på Orø. Foto: Ib Ballisager.

Skt. Hans bål på Orø. Foto: Ib Ballisager.

Næsten 250 orøborgere og sommerhusgæster var mødt op på Orø camping for at fejre Skt. Hans aften.

Besøgstaller må siges at være flot, når man tænker på der bor ca. 900 fastboende på Isefjordens perle, og vejret ikke tegnede til at blive alt for muntert. Men regnen holdt sig dog på måtten.

Der blev grillet, der blev hoppet på hoppeborge, der blev drukket øl, årets Orøheks blev kåret – det blev Hanne Ringius, Orøkoret underholdt med sang og båltaleren var Folketingsmedlem m.m. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet. Han holdt en fin velafbalanceret båltale, hvor der selvfølgelig blev talt politik, men dog ikke for meget. Han havde dog alligevel et par bemærkninger om den lokale politik: Vore skoler skifter efterhånden navn hurtigere end vi andre skifter underbukser, og om den førte politik i Holbæk sagde han”jeg synes ikke det er for meget sagt, at der måske er noget, som kan gøres bedre”. Og mon ikke selv vor borgmester Søren Kjærsgaard er enig med båltaleren?

Vor Orømedarbejder var til stede med et vandtæt undervandskamera, se hans lille reportage – i HD kvalitet – fra Skt. Hans Aften på Orø herunder.

Se også Ib Ballisagers billeder i slideshowet.

This slideshow requires JavaScript.

1 thought on “Skt. Hans på Orø: En båltaler der havde noget på hjerte

  1. Flot aften på Orø. Kunne desværre ikke være tilstede, grundet pt. helbredsmæssige problemer.

Comments are closed.