Indbrud hos Jyderup Autolakering – Sort Mercedes stjålet fra stedet

Arkivfoto: Rolf Larsen.


På et tidspunkt mellem torsdag aften og fredag morgen blev der begået indbrud hos Jyderup Autolakering på Industrivej i Jyderup.

Et vindue i en tilbygning var blevet knust for at få adgang, men da der ikke var videre adgang til virksomheden derfra, blev der også knust en rude i en garageport, hvorefter det lykkedes at komme ind.

Fra stedet var der stjålet en sort Mercedes-Benz stationscar. Nøglen til bilen var stjålet fra en skuffe i værkstedet.

Politiet har efterlyst det stjålne køretøj, men lørdag formiddag var det endnu ikke fundet.

Denne artikel er publiceret den 24. juni 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply