19. april 2024

Foto: <a href="https://pixabay.com/users/Republica/">Republica</a> / Pixabay

Foto: Republica / Pixabay

Det er ikke helt klart, hvad der blev stjålet under et indbrud i en bolig på Tjebberup Vænge i Tjebberup ved Holbæk.

Indbruddet blev opdaget onsdag formiddag, men kan være sket på et tidspunkt mellem midnat natten til lørdag og onsdag formiddag kl. 10.

Indbrudstyven var kommet ind i huset ved at bryde et vindue til badeværelset op. Tyven har derefter været rundt i hele huset og gennemrodet skabe og skuffer.

Fra stedet var der muligvis stjålet sølvtøj, men derudover er der ikke noget overblik over hvad der kan være stjålet.

Tyven har forladt huset igen gennem hoveddøren, som blev efterladt uaflåst.