19. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 27-årig mand fra Tølløse var lørdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Holbæk Motorvejen.

Uheldet skete klokken 13.50 da en bil, ført af en 52-årig mand fra Jyllinge, bremsede kraftigt op og standsede på motorvejen uden grund. Det bevirkede, at to andre biler kørte ind i den 52-åriges bil. De to øvrige biler, der blev ført af en 46-årig kvinde fra Hvidovre og den 27-årige mand fra Tølløse, blev skadet som følge af uheldet.

Ingen personer kom til skade.

Efter en kort meningsudveksling kørte den 52-årige fra stedet. Det lykkedes dog politiet, der var blevet tilkaldt, at få fat i manden ved Holbæk.