Fundamentalisme i Holbæk

På Torvet i Ahlgade kan man se en stor skulptur – eller kunst installation – af kunstneren Jens Galschiøt. Foto: Jesper von Staffeldt.


Der er sket noget på Ahlgade i Holbæk her i maj måned: Der er kommet et forholdsvis stort kunstværk på torvet, men kunstinstallationen er en såkaldt vandreudstilling som flytter fra Holbæk til Vejle i august måned.

At beskrive hele projektet kaldet “Abrahams Børn” vil føre for vidt for denne netavis, så i stedet vil vi henvise til de brochurer man kan hente i en stander ved siden af skulpturen, oven i købet gratis og på flere sprog.

Det er billedhuggeren Jens Galschiøts der står bag skulpturen.

Lidt fakta om kunstværket: 3.5 m høj, diameter: 9 m, materialer: Kobber og stål, som er brugt til at fremstille flere tusinde metalafstøbninger af hellige skrifter/bøger om kristendom, jødedom og islam. De er figurens mursten. Beskueren udfordres på en gang af værkets voldsomme fysiske dimensioner. Et lille citat fra ovennævnte Brochure: “I Installationen Abrahams børn stilles 3 religioners mørke og lyse sider overfor hinanden, men også sammen, som kan ses på de indbyggede skærme”.

Denne artikel er publiceret den 30. maj 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply