Tre mænd anholdt for røveri

Søndag formiddag anholdt politiet tre mænd fra Litauen, der sættes i forbindelse med tyveri fra en bil på Halvmånen lørdag kort før middag.

Ved tyveriet blev gerningsmændene opdaget af bilens ejer, som efterfølgende måtte springe til side for at undgå påkørsel og dermed ændrede sagen karakter fra tyveri til røveri.

Fra bilen havde de tre gerningsmænd stjålet forskellige effekter.

Søndag formiddag så et vidne de tres flugtbil og fik guidet politiet frem til dem og de blev anholdt på Holbækmotorvejen.

Denne artikel er publiceret den 3. april 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply