Holbæk tabte på udebane

Holbæk B&I ligger stadig på sidste pladsen i nedrykningspuljen i 2. division efter lørdagens kamp mod Sydvest fra Tønder.

Det så elles ok ud længe, for Holbækkerne. Med tre minutter tilbage af 1. halvleg lykkedes det Kristoffer Dirksen, at bringe Holbæk foran 0-1.

Der var håb for Holbæk, som efter søndagens sejr over Middelfart også gerne ville have point på kontoen fra Sydvest. Og der blev da også spillet fornuftigt fodbold fra de blå/hvides side.

Men i 67. minut udlignede Mads Isaksen til 1-1 for Sydvest. Point fra uafgjort ville dog også lune for Holbæk, der med de mange nederlag i forårssæsonen er hårdt plaget nede i bunden af puljen.

Med blot et par minutter tilbage af kampen stoppede Martin Madsen gæsternes håb om point, da han bragte Sydvest foran 2-1.

Inden dommer Bjarke Bruun fløjtede kampen af, lykkedes det Holbæks Torbjørn Billeskov at få det røde kort og udvisning for en grov tackling.

Denne artikel er publiceret den 25. marts 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

En kommentar

  • Ole Brockdorff

    Trist – men kom igen i kan jo godt. Holbæk skujje gerne være en Divisions kommune også til sommer.

Leave a Reply