Indbrud i bygning ved Svinninge Hallen

I weekenden blev der begået indbrud i en bygning ved Svinninge Hallen.

Indbruddet skete på et tidspunkt mellem lørdag klokken 17.00 og søndag kl. 09.05. Gerningsmanden har først forsøgt at bryde en dør til et boldrum op i en ca. 50 kvm stor fritliggende pavillionbygning. Da det tilsyneladende ikke lykkedes, knuste gerningsmanden den øverste rude i døren og derefter rakt ind og åbnet døren ved hjælp af vrideren på indersiden af døren. Der er tilsyneladende ikke stjålet. I bygningen modsatte side havde gerningsmanden også knust den øverste rude i døren og igen formentlig været inde. Men heller ikke her, er der tilsyneladende stjålet noget.

Denne artikel er publiceret den 20. marts 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply