13-årig pige på cykel ramt af bil

En 13-årig pige fra Tølløse blev mandag morgen ramt af en bil i et færdselsuheld, der skete kort før klokken otte.

Pigen var kommet cyklende ad cykelstien på Sønderstrupvej, da hun svingede ud på kørebanen foran en personbil ført af en 52-årig kvinde fra Høng.

Kviden bremsede op, men kunne ikke undgå at ramme pigen, der væltede.

Pigen blev kørt til kontrol på skadestuen i ambulance. Hun var sluppet heldig fra uheldet med diverse knubs.

Politiet underrettede pigens forældre om uheldet.

Denne artikel er publiceret den 14. marts 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply