29. marts 2024

Foto: Politi.dk

Torsdag middag modtog politiet en anmeldelse om, at der var fundet en livløs person i et baghus i Smedelundsgade i Holbæk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der tale om en død mand, som tilsyneladende havde ligget på stedet i nogen tid.

Rutinemæssigt blev både kriminalteknikere og en retsmediciner sendt til stedet for at foretage indledende undersøgelser på findestedet.

Manden formodes at være en 39-årig mand, som har været efterlyst som forsvundet fra Holbæk siden starten af februar måned.

Torsdagens tekniske og retsmedicinske undersøgelser tydede på, at der ikke var foregået noget kriminelt. Fredag fortsatte undersøgelserne af den afdøde med en obduktion.