Tre mænd bragt til sygehuset efter færdselsuheld

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen


Onsdag eftermiddag ved 14.30-tiden skete der et færdselsuheld på Amtsvejen ved Stokkebjerg ved Jyderup.

Uheldet skete, da en personbil kom kørende mod syd og af ukendte årsager kom ud i rabatten, hvorefter den trillede rundt.

Tre mænd i alderen fra 21-25 år fra henholdsvis Kalundborg, Gørlev og Snertinge blev bragt til sygehuset til undersøgelse.

Føreren af bilen, en 21-årig mand fra Kalundborg foreviste et udenlandsk kørekort, der var falsk, så den sag undersøges nu nærmere af politiet.

Denne artikel er publiceret den 2. marts 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply