28. marts 2024

Orø Foto: Jesper von Staffeldt.

Orø Foto: Jesper von Staffeldt.
Orø Foto: Jesper von Staffeldt.
Det ser alligevel ud til, at der også fremover vil være en eller anden form for nattevagt på Orø til de ældre – ligesom rengøring og sengeskift heller ikke forringes.Mandag var der møde i udvalget Aktiv hele Live – Sundhed og omrsorg og her blev besparelserne på ældreområdet forkastet af et flertal. Det betyder, at det nu er byrådet, der skal træffe eden endelige beslutning. Samtidig ønsker Venstre, med Pernille Kruse i spidsen, at der også fremover er en eller anden form for nattevagt på Orø.

Til Holbaekonline.dk siger udvalgsformand Pernille Kruse (V):

– Vi kan IKKE acceptere, at der ikke er natdækning på Orø og (vi) har derfor stillet det forslag, at der skal være natdækning i form af en tilkaldevagt eller sovende nattevagt som er på øen.

– Så det forslag går vi naturligvis ind for, da det er mig der har bedt om at det blev undersøgt og dermed Venstre, der har stillet forslaget som en mulighed. Og den har vi stemt for i udvalget i går samtidi med at vi afviste forslaget om sengeskift og rengøring hver 4. uge, siger Pernille Kruse.