Politiet tog bilen fra 57-årig mand fra Mørkøv

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Politiet valgte onsdag eftermiddag at tage bilen fra en 57-årig fra Mørkøv.

Det skete efter manden klokken 16.20 var blevet standset at politiet på Jyderupvej i Ruds Vedby. En undersøgelse af mandens forhold viste, at han var frakendt kørekortet. Den 57-årige blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han flere gange tidligere var sigtet for samme forseelse, blev hans bil beslaglagt på stedet.

En dommer vil senere tage stilling til en endelig konfiskation af bilen, når manden skal have sin sag behandlet i retten.

Denne artikel er publiceret den 9. februar 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply