23. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/PeteLinforth/">PeteLinforth</a> / Pixabay

Trenden med at klæde sig ud som uhyggelig klovn og skræmme tilfældige personer er tilsyneladende ikke slut endnu. Så sent som onsdag aften var der ‘dræberklovne’ på spil i Holbæk.

Arkivfoto: PeteLinforth / Pixabay
Arkivfoto: PeteLinforth / Pixabay

Ved et stisystem i Seminarieparken blev fodbolddrenge skræmt af tre udklædte personer. Den ene var iført klovnemaske mens de to andre var iført Freddy Krueger-masker.

Politiet blev tilkaldt og ledte efter klovnene, men uden resultat.

Politiet havde efterfølgende en beroligende samtale i fodboldklubhuset.

Omtrent samtidig med episoden i seminarieparken fik politiet en anmeldelse om to personer på Gl. Ringstedvej mod Ladegårdsparken, som muligvis var udklædt som klovne. De snakkede om, at de skulle “lave noget på en sti”. Heller ikke de to personer blev fundet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det ikke i sig selv er forbud at være udklædt som klov. Men adfærden kan efter en konkret vurdering i de enkelte situationer måske være en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og muligt også våbenlovgivningen, hvis ”våben” medbringes.