16. april 2024

På Holbæk Kommunes bod på Folkemødet, kunne man i 2015 lege med legoklodser. Foto: TV Vestsjælland.

Holbæk Kommune går i år sammen med 10 andre danske land- og yderkommuner samt Landdistrikternes Fællesråd i et fælles telt til Folkemødet på Bornholm.

På Holbæk Kommunes bod på Folkemødet, kunne man sidste år bygge med Lego-klodser. Foto: TV Vestsjælland.
På Holbæk Kommunes bod på Folkemødet, kunne man sidste år bygge med Lego-klodser. Foto: TV Vestsjælland.

Landdistrikternes Fællesskab, som teltet hedder, kommer til at ligge på Den Lille Cirkusplads i Danchells Anlæg, kun et stenkast fra hovedscenen. Her kan de besøgende blandt andet møde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), Ida Auken (RV), Brian Mikkelsen (C), Martin Ågerup fra CEPOS, Christine Feldthaus, chefredaktør Troels Mylenberg, landdistriktsordførere og en lang række borgmestre fra hele landet.

Teltet skal i løbet af ugen danne ramme for oplysning og debat om blandt andet udflytning af statslige arbejdspladser, vækst og udvikling i hele Danmark og digital infrastruktur uden for de største byer.

Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard forklarer, at Folkemødet er et must-go for alle, der gerne vil påvirke den politiske dagsorden.

– Vi lægger ikke skjul på, at vi prioriterer Folkemødet højt. Det er en unik platform for at sætte fokus på landdistrikterne og samtidig debattere med folketingspolitikere, borgmestre, organisationsfolk og ikke mindst den danske befolkning, siger han.

Udover Holbæk Kommune drejer det sig om Slagelse, Sønderborg, Vordingborg, Lolland, Guldborgsund, Hedensted, Langeland, Odsherred, Samsø og Nordfyns kommuner.