Kvinde alvorligt kvæstet i færdselsuheld

En 53-årig kvinde fik alvorlige kvæstelser, da hun tirsdag aften kørte galt i rundkørslen ved Skovvejen – Holbækvej – Gl. Skovvej i Regstrup.

Uheldet skete omkring kl. 23.20 da kvinden kom kørende mod øst og overså rundkørslen. Hun påkørte først en kantsten og ramte derefter et skilt, inden bilen “lettede” og landede på den modsatte side af rundkørslen i midterrabatten.

Den 53-årige blev bragt til skadestuen, hvor hun fik konstateret alvorlige kvæstelser i ryggen på grund af uheldet. Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken.

Denne artikel er publiceret den 27. april 2016 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply