19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I tabte lørdag eftermiddag til Jammerbugt FC – og det gav kedelige minder om dengang, holbækkerne glippede 1. division.

 Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

For snart fem år siden var Holbæk B&I – der dengang kaldte sig Nordvest FC – ude i playoff-kampe mod Blokhus FC – der i dag kalder sig Jammerbugt FC. Og som det vil være de fleste holbæk-fans bevidst, så blev det Blokhus og ikke Holbæk, som kom rykkede op i 1. division.

Heldigvis var indsatsen ikke lige så høj i dag, selvom alle point tæller, når det gælder om at undgå nedrykning til Danmarksserien.

Inden kampen var Jammerbugt FCs træner, Fode Langagergaard ikke i tvivl:

– Det bliver en svær opgave. De sjællandske hold er oftest gode tekniske hold og får de for meget plads til sit spil, så er de rigtig dygtige med bolden. Holbæk er ingen undtagelse. Med tre sejre på stribe, er de uden tvivl fyldt med selvtillid, så vi skal ud at starthullerne fra første fløjt i dag.

Men det gik ikke helt så kvikt for nordjyderne. For 1. halvleg var længe en målløs affære, hvor hverken hjemmeholdet eller holbækkerne for alvor gjorde noget væsen af sig. Men med et minut tilbage af 1. halvleg bragte Michael Nielsen Jammerbugt foran 1-0.

Holbæk fik rettet lidt på angrebsspillet, men ikke nok til, at udgøre en reel trussel mod nordjyderne, som i 64. minut fik endnu en scoring på tavlen, da Thomas Hansen placerede bolden i Holbæks mål.

Jammerbugt havde i slutningen af kampen flere chancer, men til stor ærgrelse for hjemmepublikummet, var Holbæks målmand på plads og afværgede forsøgene.

Med dagens nederlag ligger Holbæk ét point over nedrykningsstregen, men har sammen med Dalum kun spillet 5 kampe af de afholdte 6 runder. Den kamp, som de to hold mangler, skulle have været spillet den 24. marts, men måtte udsættet fordi Odense Kommune vurderede at banen var for dårlig. Den manglende kamp spilles i stedet på tirsdag, d. 19. april, kl. 18.15 på Dalum Stadion.