19. april 2024

Der var formentlig tale om en påsat brand, da en barnevogn tirsdag aften stod i flammer i en opgang i Ladegårdsparken. Foto: Michael Johannessen.

Tirsdag aften kort efter klokken 18.30 rykkede brandvæsnet ud til en mindre brand i en opgang i Ladegårdsparken i Holbæk.

Branden blev opdaget af forbipasserende, som hurtigt fik alarmeret både brandvæsnet og opgangens beboere.

Da brandvæsnet ankom til stedet, stod en barnevogn inde i opgangen i nr. 41 i flammer. Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden i barnevognen.

Røgen fra branden i barnevognen bredte sig op gennem opgangen, der måtte luftes godt ud af brandvæsnet og skadeservice blev tilkaldt, for at se på skadernes omfang efter røgen.

Branden var formentlig påsat og det formodes at gerningsmanden til branden var kommet ind i opgangen fordi en bagdør stod på klem.

Politiet undersøgte brandstedet nærmere og talte med flere mennesker, i et forsøg på at indsamle oplysninger om hvordan branden kan være opstået.

Kan du ikke se slideshowet herover? -så klik her