19. april 2024

Alle elsker rimelige priser.. Annonce i Holbæk Amts Avis, december 1940.

Alle elsker rimelige priser.. Annonce i Holbæk Amts Avis, december 1940.
Alle elsker rimelige priser.. Annonce i Holbæk Amts Avis, december 1940.

Julen er altid godt stof i de lokale nyhedsmedier – sådan var det også tilbage i 1940. Tag med en tur med 75 år tilbage i tiden, til jul i Holbæk.

Et kig i Holbæk Amts Avis i december det år, afslører mange annoncer for julegaver og en række notitser, som handler om julen på en eller anden måde.

Bl.a. kan man d. 24. december læse at Holbæk i juledagen får besøg af et selskab på ca. 20 deltagere fra “Politiken’s Turistbureau”. De mange gæster skal bo på hotel “Postgaarden” og de skal bl.a. på udflugt til Hørby. Desuden er der 2. juledag blevet arrangeret en særforestilling af “Amtsfilmen” i GrandTeater. Opholder er, ifølge notitsen, tilrettelagt af Holbæk Erhvervs- og Turistkontor.

Tyv stjal julegæssene
I samme avis kan man læse, at en tyv har været på spil hos Gartner Hansen på Kalundborgvej og midt om natten stjålet “to fede Julegæs”.

Man skal være præcis
I et notits den 10. december kan man i Holbæk Amts Avis læse: “Julekoncerten begynder kl. 19.45 – dut!” Man kan forstå, at man ikke skal komme for sent. Årsagen er typisk for besættelsestiden, det sker “saaledes, at de udenbys Kunstnere kan naa sidste Tog herfra”.

Tyveri fra Julegaveudstilling
Der var arrangeret stor julegaveudstilling i Badmintonhallen, hvor de lokale erhvervsdrivende viste, hvilke herligheder der burde have en plads under juletræet i 1940.

Men, men, men, der var en, som ikke havde tænkt sig at betale for gaverne. I Holbæk Amts Avis tirsdag den 3. december kan man læse, at en tyv har lukket sig ind i badmintonhallen med falske nøgler. og fra de forskellige stande er der i løbet af natten blevet stjålet 3 fyldepenne af mærket “Penol”, 3 Pencil “Normix og nogle lommebøger og kalndere fra Boghandler Kuhlmanns stad og fra Urmager Bredahl Hansens stand er der stjålet et forchromet herrearmbåndsur og et firkantet herrearmbåndsur i gulddublet. Fra kassen med byttepenge fra tombolaen har tyvet stjålet 14-16 kroner. Ak ja.

Julegaver
En af de mest interessante ting ved at kigge i gamle aviser, er efter undertegnedes opfattelse annoncerne. De fortæller meget om tiden, erhvervslivet i området og samfundet som helhed.

I slideshowet herunder, findes et udvalg af juleannoncer fra Holbæk Amts Avis december 1940.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

I serien “Det var dengang” dykker vi ned i arkiver og gamle aviser og finder sjove, underfundige og oplysende historier om Holbæk og omegn.