19. april 2024

Der er brugt ca. en million kubikmeter vand til slukningen af bigballe-branden ved Tuse. Foto: Michael Johannessen.

Der er brugt ca. en million kubikmeter vand til slukningen af bigballe-branden ved Tuse. Foto: Michael Johannessen.
Der er brugt ca. en million kubikmeter vand til slukningen af bigballe-branden ved Tuse. Foto: Michael Johannessen.
Brandvæsnet måtte onsdag eftermiddag igen køre ud til marken ved Landevejen ved Tuse, hvor det stadig ulmede efter tirsdagens bigballe-brand.

Branden blev opdaget ved 14.30-tiden og brandfolk fra Holbæk Brandvæsen og det frivillige beredskab blev tilkaldt og arbejdede med slukningen aftenen og natten igennem. Onsdag formiddag forlod brandfolkene stedet, men ved 16-tiden måtte de altså afsted igen.

Ca. 10 brandfolk fra Holbæk Brandvæsen og det frivillige beredskab blev sendt til stedet for at efterslukke.

Bemærk: Nedestående eksempel være forkert – se tilføjelsen nederst i artiklen..

Efter hvad holbaekonline.dk erfarer, har brandvæsnet brugt over en million kubikmeter vand til slukningsarbejdet. Langt det meste er pumpet op fra Tuse Å. Udover det var den hurtigste måde at skaffe vand på, så var det måske også den billigste. En million kubikmeter vand svarer til knapt 6.500 gennemsnitsfamiliers (2 voksne og 2 børn) vandforbrug i et år*. Med Holbæk Forsynings priser, ville prisen for de mange kubikmeter vand inkl. vandafledning løbe op i mere end 48 millioner kroner, hvis altså der skulle betales samme pris som almindelige hustande betaler**.

Som det fremgår af billederne herunder, har alt vandet gjort brandstedet mudret og flere steder ligger der nu store vandhuller.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

*)Ifølge DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening bruger én person i gennemsnit 38,9 m3 pr. år i husholdningen. Fire personer bruger således ca. 155 kubikmeter vand pr. år.

**)Prisen for 1 kubikmeter vand hos Holbæk Forsyning A/S er i 2015 kr. 48,26 pr. kubikmeter inkl. afledningsbidrag.

Opdatering: En læser har i kommentaren til denne artikel gjort opmærksom på, at der måtte være tale om en fejl, når vi skrev en million kubikmeter vand. Vi har derfor haft lommeregneren fremme og er kommet frem til samme konklusion som læseren: Det MÅ være en fejl.
Vi er i stedet kommet frem til, at der nok snarere er tale om 1 millioner liter vand, eller 1000 kubikmeter vand. Og det er immervæk en noget anden mængde.
Med en million liter vand, bliver eksemplet i artiklen også anderledes: I stedet for at mængden af vand brugt til slukning af branden svarer til ca. 6.500 familiers forbrug i et år, så svarer det i stedet til ca. 6,5 familiers forbrug af vand i et år. Prisen i eksemplet vil så også “kun” være 48.260 kroner.
Vi beklager, at vi må have hørt forkert.

– Rolf Larsen, redaktør.

4 thoughts on “En million kubikmeter vand for at slukke bigballe-brand

  1. Det må da være en fejl. Det vil da kræve ca 100.000 tankbiler fra brandvæsnet at levere så meget vand. Ellers skal de da fyldes ca 5000 gange i timen, når de har brugt ca 20 timer på slukningen.

  2. Vi har siddet her på redaktionen og regnet på det, og vi må give Jannik (se kommentaren ovenover) helt ret: Det må være en fejl. Det Passer bedre med 1 million liter vand – hvilket stadig er en pæn sjat, men dog langt mindre.

    – Rolf Larsen, redaktør

  3. En læser har i kommentaren til denne artikel gjort opmærksom på, at der måtte være tale om en fejl, når vi skrev en million kubikmeter vand. Vi har derfor haft lommeregneren fremme og er kommet frem til samme konklusion som læseren: Det MÅ være en fejl.
    Vi er i stedet kommet frem til, at der nok snarere er tale om 1 millioner liter vand, eller 1000 kubikmeter vand. Og det er immervæk en noget anden mængde. Vi beklager, at vi nok har hørt forkert.

  4. Har der ikke været en del brænde på det omtalte sted? Og det må siges at der altid opbevares store mængder af Bigballer

Comments are closed.