Evalueringsmøde på Orø Kro: Fiskekonkurrence var en succes

Tirsdag var der evalueringsmøde på Orø Kro. Foto: Jesper von Staffeldt.

Tirsdag stod evalueringsmødets deltageres biler parkeret udenfor Orø Kro, mens ejerne sad indenfor og snakkede om forårets fiskekonkurrence. Foto: Jesper von Staffeldt.

Tirsdag aften blev der holdt møde på Orø Kro, hvor man evaluerede forårets fiskekonkurrence.

Som vi tidligere har skrevet på Holbaekonline.dk blev der i sidste måned afholdt en stor konkurrence i ørredfiskeri på Orø. Oprindeligt var konkurrencen blevet slået stort op men endte med at foregå i Orø Kros regi. Der mødte ca 38 deltagere op som konkurrerede om præmier på 20.000 kr skænket af bl.a Skibby Rejser, Pallehandleren og Orø Brugs.

I går tirsdag var det blevet tid til at evaluere arrangementet. Knap 15 var mødt op på kroen bl.a. ø-konsulent Sune Nielsen, Erik Fuchs fra Brugsen, en repræsentant fra Bådelauget, Simon Nielsen kendt fra Orønyt, Simon Drost fra spisestedet i forsamlingshuset m.fl.

Deltagerne var enige om at ørredefiskeri-konkurrencen havde været en succes som kunne sætte fokus på Orø, men at man håbede på flere deltagere næste gang man lavede et lignende arrangement. Og det skulle efter planerne allerede ske til efteråret.

Leave a Reply