19. april 2024

14-årig Tefik Dulaj og hans familie, rejser ikke ud af Danmark i dag. Det fortæller familiens nye advokat til Ekstrabladet.dk.

Familien fik et sidste og endeligt afslag i sidste uge og skal, ifølge reglerne, rejse ud af landet senest i dag. Men det kommer ifølge familiens nye advokat, Åge Kamp, ikke til at ske.

– De har ikke nogle pas og kan derfor ikke rejse ud af landet, siger han til Ekstrabladet.dk.

De manglende pas betyder, at Nationalt Udlændingecenter under politiet nu skal ind i sagen og sikre indrejsetilladelser til Kosovo modtage familien, men det kan tage lang tid at få.

I ventetiden vil den nye advokat se om afgørelsen kan blive ændret. Han mener, at faderen er bedre integreret end det fremgår af afgørelsen og så mener han, at det er en principsag, at man ønsker at sende et barn ud af landet, som har opnået et tilhørsforhold til landet.

Klassekammerater demonstrerede for Tefik
I tirsdags demonstrerede Tefiks skolekammerater fra Isefjordsskolen i Holbæk mod udvisningen af deres kammerat.

Demonstrationen startede foran skolen og gik ned gennem Holbæk by. Desuden har eleverne startet Facebook-siden facebook.com/Tefikskalbliveidanmark

Læs også: Skolekammeraterne: Tefik skal blive!

3 thoughts on “Derfor forlader Tefik ikke Danmark i dag

  1. håber at tefik og hans familie får lov til at blive hvorfor ikke dem og så sende nogen af alle de kriminelle ud af landet i stedet for held og lykke håber det lykkes for jeres advokat mange knus fra orø <3

  2. Ja det er utroligt, at kriminelle udlændinge kan få lov til at blive i landet og fortsætte deres kriminalitet på “tålt ophold” med base i asylcenter uden politiet tør/kan/vil stoppe dem, mens en dreng som Tefik og hans familie partout skal smides ud. Der er er noget i den udlændingelov som ikke fungerer optimalt.

Comments are closed.