29. marts 2024

Der tegner sig nu et flertal for Holbæk Arena efter den socialdemokratiske byrådsgruppe mandag aften holdt møde for at tage stilling til Arena-projektet.

Holbaekonline.dk erfarer, at bølgerne gik højt, da den socialdemokratiske byrådsgruppe mandag aften holdt møde om Arena-projektet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er uenighed internt i den socialdemokratiske gruppe. Og man havde valgt at holde et afklaringsmøde mandag aften inden Holbæk Byråd skal tage stilling til en principbeslutning om Arena-projektet på det ordinære byrådsmøde onsdag.

Officielt vil den socialdemokratiske byrådsgruppe ikke udtale sig før i morgen.

– Den socialdemokratiske (byrådsgruppe -red.) besluttede at det offentliggøres ved byrådsmødet i morgen. Skriver medlem af Kultur og Fritids udvalget Solvej Pedersen i en SMS til Holbaekonline.dk

Gruppeformand Finn Martens har er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Men andre medlemmer af byrådsgruppen har overfor Holbaekonline.dk bekræftet – anonymt, vel at mærke, at der nu tegner sig et flertal for Arena-projektet.

Et medlem af byrådsgruppen, der er modstander af Arenaen kalder det en “katastrofe” i en SMS sendt til Holbaekonline.dk.

2 thoughts on “Socialdemokrater stemmer for: flertal for Arena-projektet

  1. Sidste nye. Det kommer ikke bag på Holbaekonline.dk at Steen Klink i dag har meldt sig ud af S og blevet løsgænger. Steen Klink har i længere tid overfor Holbaekonline.dk udtrykt utilfredshed på den måde partiet har ført politik, og “prikken over i-et” har været den splittelse der har været i Arenasagen. Steen Klink efterlader et parti i krise ikke mindst en lederkrise, noget andre partier også har bemærket her på Holbaekonline.dk bl.a Enhedslisten

Comments are closed.