20. april 2024

Rasmus Horn Langhoff er bekymret over udsigten til mulig brugerbetaling på Kalundborgmotorvejen. PRfoto.

folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff. PRfoto.
folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff. PRfoto.
Torsdag offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en analyse, som viser at mere end halvdelen af de vest- og sydsjællandske studenter i 2013 ikke ville være kommet ind med et karakterkrav på 7, som flere af de borgerlige partier ellers har åbnet op for.

– Region Sjælland er det sted i landet, hvor et højt karakterkrav som 7 i dansk og matematik vil slå allerhårdest. Mere end halvdelen af de unge vil ikke blive lukket ind, og det vil betyde, at udviklingen vil gå i den helt forkerte retning, hvor færre unge ender med at få en ungdomsuddannelse. Det kan vi selvfølgelig ikke leve med. Alle har ret til en god uddannelse, og vi ved, at det har rigtig stor betydning for de unges fremtid, om de får en uddannelse eller ej, siger det lokalvalgte folketingsmedlem Rasmus Horn Langhoff, der har plads i Folketingets uddannelsesudvalg.

Analysen viser også, at et karakterkrav på 7 vil ramme socialt skævt.

– Udover at lukke uddannelsesdøren for alt for mange sjællandske unge, vil det også ramme socialt skævt. Mere end 60 procent af de unge, der har ufaglærte forældre ville ikke blive optaget. Det betyder færre mønsterbrydere. Jeg arbejder for, at vi i stedet investerer i uddannelse og i vores unge, så flest muligt får en ungdomsuddannelse. Det gavner både de unge, men også i høj grad Region Sjælland, slutter Rasmus Horn Langhoff.