To anholdt: Ville forhindre politiet i at hente fange

Denne artikel er publiceret den 29. juni 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

To mænd blev fredag aften anholdt fordi de forsøgte at forhindre politiet i at hente en fange.

Anholdelserne skete på Præstemarksvej da politiet assisterede kriminalforsorgen med at afhente en såkaldt ‘lænkeafsoner’ – dvs. en fange der afsoner i eget hjem med en fodlænke om benet. Afsoneren havde overtrådt de vilkår der var sat for afsoningen, og skulle derfor afsone i et fængsel i stedet.

Men to mænd, der er henholdsvis 19 og 31 år og begge fra Jyderup, forsøgte at lægge hindringer i vejen og blev derfor anholdt. Begge mænd er løsladt igen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Leave a Reply