18-årig påkørte bil – nu er han sigtet for spirituskørsel

Lørdag morgen blev en 18-årig mand fra Kr. Eskilstrup anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Manden havde kort for anholdelsen først påkørt en modkørende bil på Sønderstrupvej i Kr. Eskilstrup og derefter påkørt træer og buske i venstre side af vejen.

Hverken den 18-årige, eller bilisten i den modkørende bil, en 20-årig kvinde fra St. Merløse, kom noget til ved uheldet.

Den 18-årig blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og derefter taget med, så der kunne udtages en blodprøve. Blodprøven skal nu undersøges for alkohol.

Denne artikel er publiceret den 24. juni 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply