Borgmester om mulig bandidos-borg: Vi er i tæt dialog med politiet

Denne artikel er publiceret den 15. april 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Borgmester Søren Kjærsgaard fortæller, at man ikke vil købe denne ejendom på Østerstræde. Foto: Rolf Larsen.

Holbaekonline.dk skrev i weekenden, hvordan personer med tilknytning til Bandidos muligvis er ved at rykke ind i en ejendom på Østerstræde 4 i Holbæk.

I den forbindelse har vi spurgt Holbæk borgmester, Søren Kjærsgaard, om kommunen vil købe ejendommen, ligesom man gjorde med rockergruppens klubhus i Vestergade 7.

Men det afviser Søren Kjærsgaard:

– Nej, vi har ingen interesse i ejendommen på Østerstræde. Vi havde et kommunalt formål med at købe huset på Vestergade, nemlig at lave en ungdomscafé. Men vi har ikke tænkt os at købe ejendommen i Østersøstræde.

Han bekæfter mistanken om at det er Bandidos, som er rykket ind i huset og fortæller, at kommunen vil gøre alt for at undgå, at Bandidos slår sig ned i kommunen igen:

– Vi er i tæt dialog med politiet, slutter Søren Kjærsgaard.

Læs også: Er dette Bandidos’ nye klubhus?

Leave a Reply