Pædagog sigtet for flere overgreb

En mandlig pædagog i børnehuset Eventyrlunden i Holbæk er blevet sigtet for yderligere overgreb.

Ifølge Nordvestnyt.dk drejer det sig om tre overgreb.

Som vi tidligere har skrevet her på Holbaekonline.dk, så er pædagogen i forvejen sigtet for i 10 tilfælde at have befølt børn udenpå tøjet.

Politiet modtog anmeldelse om de første tilfælde i slutningen af november måned og i midten af december blev pædagogen så anholdt og afhørt i sagen, hvorefter han blev løsladt igen. Den mandlige pædagog nægter sig skyldig.

Denne artikel er publiceret den 4. januar 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply