23. april 2024

Strømafbrydelse giver forsinkede aviser. Foto: Rolf Larsen.

Strømafbrydelse giver forsinkede aviser. Foto: Rolf Larsen.
En strømafbrydelse i Holbæk betyder, at flere af dagbladet Nordvestnyts abonnenter må vente på dagens avis.

Ifølge Nordvestnyt.dk var et overgravet strømkabel i Nygade årsag til mørklægning på avisens redaktion i Holbæk.

Der gik 1,5 time efter strømmen vendte tilbage, før avisens it-systemer var oppe at køre igen. Dermed kom man så sent igang med at trykke dagens papiravis, at flere abonnenter, ifølge Nordvestnyt.dk, vil opleve, at deres avis ikke kommer til tiden i eftermiddag.

Kilde: Nordvestnyt.dk