Pige krænket i bussen

Denne artikel er publiceret den 2. april 2012 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

En 17-årig pige fra Holbæk blev søndag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse da hun kørte i bus.

Politiet fik klokken 15.27 anmeldelsen om blufærdighedskrænkelsen. Pigen har fortalt politiet, at hun var steget på bus 501A ved Mellemvang og kørt til Bjergmarken. Samme sted var en mand steget på og han havde i bussen blottet sig foran hende.

Den 17-årige pige beskriver manden som udlænding, ca. 70 år, ca. 170 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår, tyndt i toppen, skægstubbe. Han var i ført to sorte jakker uden kendetegn og grå bukser og brun kalot.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan komme med oplysninger til sagen. Kontakt politiet på 114.

Leave a Reply