28. marts 2024

Igår eftermiddag blev politiet kaldt ud til SuperBest på Holbækvej i Jyderup, hvor man havde tilbageholdt en butikstyv.

Tyven – en 14-årig lokal pige – havde stjålet to poser slik til en samlet værdi af 4 kroner.

På grund af sin lave alder blev pigen ikke sigtet for tyveriet. Hun blev i stedet kørt hjem til sin værge, som dermed blev underrettet. De sociale myndigheder vil ligeledes blive underrettet om sagen, oplyser Kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.