Byrådsmedlem lejer ud til sexklinik

Det socialdemokratiske Byrådsmedlem Finn Martensen troede han lejede ud til håndværker - men ifølge bt.dk, er det en thaimassageklinik som ligger i lejligheden. Foto: Holbæk Kommune.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Finn Martensen tjener penge på, at udleje en lejlighed på Frederiksberg, som bruges af en thaimassageklinik.

Det er netavisen bt.dk, som bringer historien.

Ifølge bt.dk, så har Finn Martensen og hans søn ejet ejendommen på Forchhammersvej 13 på Frederiksberg siden februar 2010 og her har Thaimassageklinikken Oi’s Body Care indrettet sig i stueetagen.

Troede lejer var håndværker
– Jeg har lejet den ud i den tro, at lejeren er en håndværker, der hed Frank, siger Finn Martensen til bt.dk og fortsætter:

– Da han lejede den, sagde han at den skulle bruges til kontor og til hans håndværkere, når de var i København.

Finn Martensen vil nu bede sin advokat kigge på sagen, så klinikken i lejligheden kan stoppes.

– Både som politiker og privatperson er jeg modstander af prostitution. Havde jeg vidst de ting som foregik, så havde jeg grebet ind langt før, siger Finn Martensen til Bt.dk.

Kilde: bt.dk

Læs også: Finn Martensen: Fremover udlejer vi gennem en advokat

Denne artikel er publiceret den 29. november 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply