28. marts 2024

Som Lenin sagde: Tillid er godt , kontrol er endnu bedre. Fra 1.januar skal Orøborgerne på Holbækfærgen vise to ID-kort. Foto: Jesper von Staffeldt.

Som Lenin sagde: Tillid er godt , kontrol er endnu bedre. Fra 1.januar skal Orøborgerne på Holbækfærgen vise to ID-kort. Foto: Jesper von Staffeldt.
Fra 1.januar 2012 skal alle Orøborgere, som vil fortsætte med at sejle gratis med Holbækfærgen, have anskaffet sig et ID-kort. Det udstedes på Ø-kontoret efter 15. december. Men kortet bliver uden billede og uden der skal betales for det, hvad der sikkert vil glæde mange Orø-borgere.

Grunden til at kommunen indfører et sådant kort er flere : Dels har færgepersonalet oplevet, at ikke- øboere prøver at sejle gratis ved at låne et sygesikringskort tilhørende en ø-boer og dels er der sket en udskiftning af personalet på færgen, der således ikke har samme kendskab til hvem der er ø-boer og hvem der ikke er det.

Men det undrede Deres udsendte medarbejder på Orø , at det nye ID-kort ikke forsynes med et billede. For hvorfor kunne man så ikke bare nøjes med at bruge sygesikringskortet som ID-kort? Forklaringen fik Holbaekonline.dk´s medarbejder af forretningsfører og skibsreder Holger Prenum; Hvis kortet skulle forsynes med et billede, ville man skulle opkræve omkring 50 kr for et sådant ID-kort, og det ville måske ikke være lovligt, da sejladsen for ø-boere i princippet skal være gratis, på grund af statstilskuddet. Endvidere gælder kortet kun for et år , og skal fornys hvert år, således at bagsiden af kortet forsynes med en ny farve. På den måde undgås, at folk som flytter fra øen, kan fortsætte med at benytte det. Som man jo i princippet kan med et sygesikringskort. Og som ekstra kontroforanstaltning skal passagerne samtidig med man skal vise dette kort, også vise sit sygesikringskort. Det betyder, at hvis man ikke har anskaffet sig et ID-kort inden 1. januar, må man som øboer betale for persontransporten på Orø-Holbæk færgeoverfarten. Men da Deres udsendte medarbejder gjorde Holger Prenum opmærksom på der kun ville være en frist på 14 dage til at få anskaffet sig et sådant kort og julen også kom i vejen tilføjede han:

-Jeg vil bede færgepersonalet fare med lempe den første uge i januar.

Ifølge de nye regler fra 1. juli skulle der også et par gange om året være ekstern kontol af passagererne. Det er endnu ikke sket, oplyser Holger Prenum. Han har flere gange rykket kommunen for et svar på, hvem der skal foretage denne kontrol, men endnu ikke fået et sådant.

9 thoughts on “Orø-færgen: ID kort uden billede, men gratis

  1. Flere Orøborgere har ringet til Holbaekonline.dk´s medarbejder på Orø og spurgt om man efter 1.januar stadig skal bruge det (gratis) klippekort som ses på billedet . Svaret er : Det skal man IKKE

  2. Dette er da det rene skinbarlige MOLBO.

    Et ID-bevis uden foto er intet værd, og når man så skal have to stk. identifikations-kort op af pungen, er det da godt, at færgen sejler lidt langsommere nu, ellers ville personalet have besvær med at nå hele vejen rundt, før man lagde til kaj igen.

    Udgiften fortæller rederen vil være 50 kr. pr. bevis, hvis der er foto på. Så må man da spørge sig selv, hvormeget koster beviset uden foto, som det nu skal laves ?? Og hver ø-boer kunne komme med et pas-foto, så ville fremstillingen af kortet jo ikke koste mere for kommunen end det fremtidige kort kommer til at koste alligevel.

    For det kan da ikke tænkes, at det skal være et simpelt papkort – som det nuværende – som er slidt fuldstændig op, før alle hullerne er blevet klippet???

    Det nye kort skal angiveligt alligevel emballeres i noget, der kan holde mindst et år.

    Det er da vist igen, igen en ommer for kommunen, er der da for pokker aldrig nogen som bare tænker sig om, før de handler ovre i “Kanal-palæet” ???

  3. Mon Orø Kro, som jo har gode tilbud reserveret til ø-boerne, godtager det nye ID kort som bevis?

  4. er helt enig med hanne det er totalt værdiløs og ja hovedrystende nu er det så dem som vil snyde de skal bare ha et ekstra kort udover sygesikringsbeviset, dejligt kommunen ved hvad de skal bruge deres formue på.

  5. Åbent berv til politikerne i Holbæk!
    Id-kort blå, rød og grøn. Det er ren bjlædeklang.
    Nu til selve færgesagen:Er det Politikerne i byrådet eller er det embedesmændene der bestemmer i Holbæk kommune, at vi har et teknokratisk styre, så politikerne bare er flødeskum på lagkagen.

  6. Det jeg vil frem til er: At nu har kommunen sløjfet aftenafgangene på Holbæk-Orø færgen lærdag, søndag og helligdage. Der er indgået aftale med Flextur. Nu har jeg været inde på Flextur for at bestille ture. Finder så ud af, at den 25.dec. og den 26.dec. kører Flextur kun mellem kl. 8 og kl. 16. Altså! i samme tidsrum som færgen sejler. Så i juledagene har folk bare at blive hjemme. HALLELUJA!!!

Comments are closed.