Holbæk-våbenhandler havde rod i logbog

Denne artikel er publiceret den 17. november 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

En våbenhandler i Holbæk blev genstand for nærmere undersøgelse da politiets Task Force Øst, Rigspolitiet og Skat onsdag eftermiddag gennemførte kontroller hos 25 våbenhandlere i politikredsen

Otte af våbenhandlerne blev sigtet for forskellige overtrædelse i stil med manglende registrering eller sikring af våben.

Under aktionen blev også fundet to maskinpistoler, som våbenhandlere ikke må sælge.

To våbenhandlere fra henholdsvis Holbæk og Asnæs blev undersøgt nærmere af politiet, da der var rod i de logbøger, som våbenhandlerne skal føre.

Skat gav seks påtaler til forskellige våbenhandlere om ting, der relaterer til Skats arbejdsområde.

Hos politiet håber man, at onsdagens aktion vil føre til, at våbenhandlerne i fremtiden er mere påpasselige med at overholde alle regler. Aktionen viste i alt fald, at ikke alle våbenhandlere lever op til det i øjeblikket.

Leave a Reply