Fodbold: Weekendens resultater i Serie 2 – 5

Vi bringer weekendens resultater i de lavere serier for herrer.

Serie 2, Pulje 3
Lørdag eftermiddag tog Undløse BK imod Hagested/Tuse Næs på Undløse Stadion. Opgøret endte 7-3 til hjemmeholdet.

Gislinge BK kunne tage hjem efter et besøg hos Fårevejle BK med en 3-5 i bagagen.

Tølløse BK tabte 0-3 på hjemmebane til Himmelev-Veddelev BK.

Jyderup BK tog imod Såby Fodbold på Jyderup Stadion i en kamp, som endte med en 4-3 sejr til Jyderup.

Stillingen i Serie 2, pulje 3 er efter weekendens kampe: 1.pladsen Fløng/Hedehuseen med 24 point, på 2. pladsen Himmelev-Veddelev BK med 17 point og på 3. pladsen Gislinge BK, ligeledes med 17 point.

Serie 3, Pulje 5
Vipperød BK fik klaps, da de lørdag eftermiddag tog imod Mørkøv IF på Kongstrupanen. Kampen endte med en 0-4 sejr til Mørkøv.

Tuse IF tog turen til Rørby Stadion lørdag for at møde Årby-Rørby/Værslev i en kamp, der endte med en 1-0 sejr til hjemmeholdet.

Holbæk B&I måtte indkasere et grimt nederlag, da holdet lagde vejen forbi Munkesø Stadion for at spille mod Kalundborg GB. Kampen endte med en 6-1 sejr til Kalundborg.

Serie 4, Pulje 10
Det endte med en storsejr da Tuse IF onsdga d. 12. oktober tog imod Hørve IF. Kampen endte på 8-3 til Tuse IF.

Det var en lige kamp, da FK Munkholm lørdag eftermiddag besøgte Højby IF. Kampen endte uafgjort 4-4.

Undløse BK fik en god sejr i hus, da holdet lørdag fik besøg af Egebjerg IF. Kampen endte med en 5-2 sejr til Undløse.

Holbæk B&I blev slået på hjemmebane, da holdet søndag formiddag tog i mod Vipperød BK. Kampen endte 0-2 til gæsterne.

Serie 4, Pulje 11
Svinninge IF vandt 1-2 over Raklev da de tog hold mødtes søndag formiddag på banen ved Røsnæshallen.

Jernløse BK vandt en kæmpesejr, da holdet tog imod Jyderup BK. Kampen endte med en 9-1 sejr til Jernløse.

Serie 5, Pulje 11
Hagested/Tuse Næs (1) tabte lørdag 1-3 til Hørve IF på Udby Idrætsplads.

Det endte med uafgjort 3-3 da Vipperød BK tog imod Odden GI på Kongstrupbanen.

Jernløse BK tog imod Tølløse BK (2) søndag formiddag. Da resultatet endnu ikke er indberrettet til DBU kan vi desværre ikke bringe det her.

FK Munkholm tager i aften, mandag d. 17. oktober imod Nykøbing IF på Holbæk Stadion. Vi bringer resultatet af denne kamp, så snart vi har det.

Serie 5, Pulje 12
Resultatet af lørdagens kamp mellem Gislinge BK og SIF Holbæk IF (1) er i skrivende stund ikke indberettet til DBU, vi kan derfor ikke bringe resultatet af denne kamp, desværre.

Hagested/Tuse Næs (2) blev taberdømt i kampen mod Svinninge IF.

Mørkøv IF (2) tog søndag middag imod Undløse BK på banen ved Mørkøvhallen. Her vandt hjemmeholdet 5-1 over gæsterne.

Resultatet af søndagens kamp mellem Kundby IF og Raklev GI er i skrivende stund ikke indberettet til DBU. Vi kan derfor ikke bringe resultatet af denne kamp, desværre.

Serie 5, Pulje 13
Mørkøv IF vandt en komfortabel 1-4 sejr over Boeslunde BK på Boeslunde Stadion lørdag eftermiddag.

Ruds Vedby IF blev taberdømt, så Tølløse BK (1) fik sejren leveret uden sved på panden.

Indsend gerne resultater og kampreferater
Som det fremgår af ovenstående resultater, så er der flere som ikke er med, fordi de ikke fremgår af DBUs resultatlister. Her fra Holbaekonline.dks skal der derfor lyde en opfordring til klubberne om at indsende resultater – og også gerne kampreferater. Det kan sendes til sportsredaktionen@holbaekonline.dk

Denne artikel er publiceret den 17. oktober 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply