20. april 2024

Sparekassen Sjællandhar har tilbudt aktionærerne i Faaborg Sparekasse at indfri deres aktier. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Sparekassen Sjælland overtager dele af den krakkede Max Bank. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Seneste opdatering kl. 00.19 d. 10.10.2011 -Sparekassen Sjælland, der har hovedsæde i Holbæk, overtager dele af den krakkede Max Bank.

I løbet af søndagen løb rygterne om, at Sparekassen Sjælland var en mulig køber til Max Bank, der lørdag aften måtte sande, at der skulle skaffes yderligere kapital, for at undgå et krak.

Søndag aften stod det så klart, at Max Bank ikke kunne stille med yderligere kapital og derfor skulle der findes en løsning. Og der var to muligheder, enten at banken krakkede og blev overtaget helt af statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet eller at de sunde dele af banken blev købt af andre pengeinstitutter, og resten så blev overtaget af Finansiel Stabilitet.

Max Bank havde for store udlån og kunne ikke skaffe yderligere kapital. Foto: Max Bank.

Sent søndag aften kunne FinansWatch.dk erfare,at valget faldt på den sidste løsning og at det er Sparekassen Sjælland som overtager de af Max Banks kunder, som anses for at være sunde.

Helt konkret er det sket ved, at Max Banks aktiver og passiver er overført til Finanisel Stabilitet A/S, som så har frasolgt den grønne del, herunder privatkunderne, til Sparekassen Sjælland. Det er sket under Bankpakke IV, der således er taget i brug for første gang.

Medgift gjorde handel mulig
Ifølge Finansiel Stabilitet A/S var det den nye bankpakkes regler om medgift, som gjorde det muligt at finde en hurtig og god løsning for bankens kunder. Den øvrige finanssektor har bakket aktivt op om løsningen. Samtidig betyder de nye regler, at almindelige indskydere og kreditorer ikke lider tab, så Bankpakken har virket efter hensigten.

Dermed er Max Bank indskydernes penge sikret, mens de omkring 23.000 aktionærer står tilbage med værdiløse aktier.

35.000 nye kunder i Sparekassen Sjælland
Sparekassen Sjælland får med overtagelsen ca. 35.000 nye kunder med et samlet indlån på ca. 3,8 mia. kr. og et udlån på ca. 3,0 mia. kr.

Sparekassen Sjælland har i forvejen filialer i flere af de samme byer som Max Bank, og kender således det lokale marked.

Overtagelsen blev bekræftet kort efter midnat mandag af både Max Bank og Financiel Stabilitet.

Holbaekonline.dk følger situationen…