En brændestabel blev til kunst

Kunstneren Matthew Raw foran sin keramik-brændestabel. Foto: Rolf Larsen.

Den britiske kunstner Matthrew Raw stillede i dag sin nye keramiske skulptur op på Elværket.

En brændestabel i keramik. Foto: Rolf Larsen.

Matthew Raw fik hjælp af et kunsthold fra AOF til at sætte skulpturen op. Det skulle have været en skoleklasse, men det kunne ikke lade sig gøre. I stedet blev det AOF’erne der fik lov til, at sætte deres eget præg på kunstværket – en brændestabel.

Matthew Raw fortalte, at inspirationen til brændestablen kom efter et besøg i Andelslandsbyen Nyvang og at han var fascineret af den måde, som brænde stables i Danmark.

– Mange af stablerne er helt kunstfærdige og man tror næsten, at brændet ikke skal bruges, sagde Matthew Raw, efter alle “brændeknuderne” var lagt på plads af de fremmødte.

Med støtte fra Kulturregionen
Værket er lavet på det keramiske værksted Guldagergård ved Skælskør.

Guldagergaard har modtaget støtte fra Kulturregion Midt- og Vestsjælland til at få udarbejdet et keramisk projekt ude i hver af de 8 kommuner, der udgør Kulturregionen. 8 internationale anerkendte kunstnere har derfor haft mulighed for at opføre 8 værker – et til hver kommune.

Støtten fra Kulturregionen dækker udgifterne en keramisk skulptur lavet på Guldagergaard af en international anerkendt kunstner af høj kvalitet.

Kunstværket kan fremover ses lige indenfor indgangen til Elværket.

Denne artikel er publiceret den 30. september 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply