20. april 2024

Kan man måle det erotiske? Kan man indramme det? Kan man definere det?

I sin længe ventede film ’Det erotiske menneske’ kredser dokumentaristen og digteren Jørgen Leth om disse simple, men dog vidtrækkende spørgsmål. I filmen, der står som et hovedværk i Jørgen Leths omfangsrige kunstneriske produktion fra de seneste godt fem årtier, rejser han, den ældre, europæiske digter, ud i verden og ind i sig selv for at registrere det erotiske, for at lede efter dets form og betydning. Han er en mand, der ser på kvinder – der ser på kvinden.

’Det erotiske menneske’ har haft en besværlig fødsel. Filmen har været undervejs over ti år, men resultatet, som det foreligger i dag, er muligvis Jørgen Leths mest personlige, idiosynkratiske og provokerende film. En film om at blive ældre, om tab, om de øjeblikke, et menneske husker, og om erotikkens væsen, som det fremstår, når man er Jørgen Leth.

Med udgangspunkt i filmene tager Jørgen tilhøreren med på sin erotiske rejse, gennem et langt liv.
Der vil blive vist klip fra filmen.

Info:
Foredag med Jørgen Leth “Det erotiske menneske”
Dato: Tirsdag d. 4. oktober kl. 19.00
Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 9-13, Holbæk
Billetter til 50,- kr kan købes i skranken