Lokale kor giver koncert med Basix

Denne artikel er publiceret den 6. september 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Tre lokale kor er med, når Basix giver koncert i Holbæk. PR Foto.

Der bliver kræset for vokal interesserede ører d. 17 september når Basix gæster Holbæk.

Arrangementet er en såkaldt masterclass, hvor tre lokale kor får en times undervisning, mens de andre kor observerer. Efter undervisningen deltager alle i en fælles session.

De tre kor er Midnight Sailors (Stenlille), Visible Voices(Holbæk) og Sangskaderne(Holbæk).

Masterclassen er både for at forbedre gruppernes sang, men også for at skabe bånd i Holbæks amatørmusikliv.

Dagen munder ud i en koncert hvor hvert kor giver en smagsprøve på deres kunnen og derefter med Basix som hovednavn.

Om korene
Midnight Sailors startede i 2003 og har en bred erfaring fra gadesang til big band feature. Midnight Sailors kender Basix fra tidligere masterclasses med Niels Nørgaard og Anders Ørsager, som også fik gruppen med på masterclass på konservatoriet under sangens år i 2008.

Visible Voices startede i 2011, men består af en del erfarne sangere.

Sangskaderne er ca. 40 sangere fordelt på fire stemmer. Sangskaderne er i den heldige situation at omkring en tredjedel af korets medlemmer er herrer.

BASIX placerer sig med hele 4 internationale CARA-awards i bagagen, bl.a. for “Bedste Europæiske Album” og “Bedste Julealbum”, sig som én af de absolutte sværvægtere indenfor vokalmusikken.
Basix’ professionelle karriere tog for alvor fart i 2001, da de med en flot samlet 2. plads og fagjuryens topkarakter imponerede alle med deres iørefaldende og nyskabende bud på en vindersang, »I Australien« i Det Danske Melodi Grand Prix. Siden er det blevet til en lang række optrædener på TV og i radio, bl.a. i DR’s »Det store juleshow«, hvor gruppen har sunget sammen med navne som Gavin DeGraw, Mick Hucknall,
Sissel Kjyrkebø, Sanne Salomonsen, Søs Fenger, Lars H.U.G, Bent Fabricius Bjerre og Beth Hart.

Det er Midnight Sailors, der har fået idéen til arrangementet og Visible Voices er medarrangører.

Info:
Koncert med Basix
Dato: lørdag d. 17. september kl. 19.30
Sted: Kulturkasernen, Holbæk.
Billetter á kr. 150,- via NVSBilletten.dk

Det er også muligt at overvære de 3 masterclasses for kr. 50,- ved henvendelse til Anders Rasmussen på telefon 40 64 56 88.

Leave a Reply