22-årig overfaldet i Engvang

En 22-årig mand fra Holbæk blev ved middagstid i går overfaldet på Engvang af tre personer.

Den 22-årige fik skader i hovedet.

Tre mænd blev set i forbindelse med overfaldet.

Ved 17-tiden anholdt politiet en 22-årig mand fra Tølløse og en 22-årig mand fra Tåstrup, der sigtes for volden.

Begge anholdte sidder fortsat i politiets varetægt, og de fremstilles i grundlovsforhør i løbet af i dag.

Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner, der har hørt eller set noget til sagen, og som politiet ikke allerede har talt med. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Denne artikel er publiceret den 1. september 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply