Ingen visiterede ture til Orø Taxi

Holbæk Kommune tør ikke lade Orø Taxi overtage de lukkede og visiterede kørsler fra Flextrafk.Det skriver Holbæk Amts Venstreblad i dag.

Orø Taxi ville ellers gerne have kørslen.

Men formanden for Klima- og Miljøudvalget John Harpøth (DF) fortæller til avisen, at udvalget ikke tør, når Orø Taxi selv har meldt ud, at det går dårligt:

– Flytter vi visiterede kørsler fra Movia Flextrafik, får vi problemer, hvis behovet stiger, eller Orø Taxi lukker, siger formanden for Klima- og Miljøudvalget John Harpøth (DF) til Holbæk Amts Venstreblad.

I stedet foreslår han og de øvrige medlemmer af klima- og miljøudvalget at Orø Taxi tilmelder sig Flextrafik og supplerer med ture uden for Øen.

Men den løsning er Formand for bestyrelsen i Orø Taxi ApS og formand for Orø Lokalforum Erik Fuchs ikke begejstret for.

Denne artikel er publiceret den 29. juni 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply