19. april 2024

Der er beskyldninger fremme om, at der er fuppet med afstemningen så Kathrine Junge Rasmussen vandt konkurrencen. Foto: Gils Fotografi.

Kathrine Junge Rasmussens ansigt kommer fremover til at pryde reklamerne for Oddset. Foto: Gils Fotografi.

22-årige Kathrine Junge Rasmussen fra Kundby er i dag blevet udråbt som ny Oddset-pige.

Danske Spil, som står bag Oddset, har i de seneste uger kørt en afstemning på Facebook og via SMS, hvor håbefulde modeller har konkurreret om at være mest populære.

Et lokalt Holbæk-dagblad har dækket denne spændende begivenhed intenst med masser af artikler og fotos. Nu er det mest interessante – nemlig resultatet af afstemningen kommet og det vil vi da ikke snyde vores læsere for.

Kathrine Junge Rasmussen, i konkurrencen bare kaldet Kath R, vandt stort over sine nærmeste rivaler. Det på trods af, at Danske Spil på et tidspunkt måtte ind og regulere i afstemningen, fordi man mente, at op mod 250 stemmer var falske. De fleste var afgivet på netop Kathrine Junge Rasmussen.

Men nu får Danmark altså et nyt ansigt til Oddset-kampagner og det stammer fra Kundby.