29. marts 2024

FK Munkholm kunne i dag have sikret sig en fortsats eksistens i serie 3 med en sejr over Mørkøv. Men sådan kommer det ikke til at gå.

Holbæk B&I havde trukket sig fra sine to sidste kampe, herunder kampen mod Kr. Hyllinge som skullle spilles i dag. Dermed fik Kr. Hyllinge tildelt sejren. Men så skete der noget højst besynderligt – Kr. Hyllinge meldte selv afbud til den kamp som de netop havde fået tildelt sejren i. Dermed blev Kr. Hyllinge taberdømt og det har sat en stopper for FK Munkholms mulighed for at blive i Serie 3.

– Der er rigtig mange spejede ting i denne sag, og jeg ved at bestyrelsen har gjort meget for at få nogle svar fra SBU, hvilket virker til at være forgæves, skriver Jimmi Nymann Falk på FK Munkholms hjemmeside i en kommentar og fortsætter:

– Jeg synes det er ufattelig synd for klubben og spillerne at man bliver snydt for at få en finale på lørdag (idag -red.), hvor man på sportslig vis kunne sikre sig eksistensen i rækken.