Arkiv foto: Rolf Larsen.

Lørdag morgen kort før klokken 9 kørte to biler frontalt sammen på Holbækvej ved Skovbovej i Undløse.
En 40-årig mand fra Undløse kørte i en kurve over i den modsatte vognbane og ramte en personbil, der blev ført af en 38-årig kvinde fra Mørkøv, der havde en 3-årig datter med i bilen.
Alle de implicerede blev kørt til sygehus for nærmere undersøgelse. Den 38-årige kvinde slap fra uheldet med en brækket arm og barnet slap med mærker fra sikkerhedsselen. Der skete stor materiel skade.
